SUF DNA 2017 - Page 87



inddrager forældre, så snart det giver mening. Uanset hvor fjerne forældre har været, så er det enormt
vigtigt, at mor og far følger med i udviklingen,” siger
Henrik Palmquist og uddyber om sin rolle i forhold til
forældrene:
“Vi har en masse forskellige værktøjer, men de kommer
ikke ned i en bestemt kasse. De unge skal behandles
forskelligt for at blive behandlet ens. Med det mener
jeg, at vi skal være lige målrettede men med forskellige
tilgange,” siger Morten Bruun Pedersen.
“Indimellem ser vi, at det eksploderer mellem den unge
og dennes forældre, fordi der er mange gamle mønstre
og sår, som let vækkes til live. Her er det vores opgave
at være med til at oversætte, hvad der sker, og hjælpe
med at bygge bro, så det ikke går i hårdknude.”
Og målet er i alle tilfælde det samme. Det handler om
den gradvise forskydning af magten og ansvaret.
Ansvaret gives tilbage
Ikke to unge eller to familier er ens. Og Morten Bruun
Pedersen understreger, at det er hver enkelt person,
som afgør hvilken metode og pædagogisk plan, som
følges.
“At være socialkonsulent er en proces, hvor vi hele
tiden skal være klar til at give den unge mere ansvar – i
takt med at vedkommende er parat til at tage det. Til
sidst har den unge det fulde ansvar og vundet magten
over eget liv. Selvfølgelig er der tilfælde, hvor den unge
vil blive ved med at have brug for en eller anden form
for støtte, men vi skal hjælpe dem mod så stor ansvarlighed for eget liv som muligt,” siger Henrik Palmquist.
85

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen