SUF DNA 2017 - Page 96



I
dag snakker Signe Abramsson problemfrit om sine
vanskelige teenageår. Der er et tydeligt før og nu i
hende. Ikke, at hendes livsudfordringer er forsvundet eller parkeret, men i dag er hun et sted, hvor
hun kan kigge på dem med et voksent blik. Samtidig ved hun i dag, hvad hun skal gribe ud efter, når
psyken går i sort og minder hende om de problematikker, som er
en del af hendes historie.
Signe Abramsson er som de
øvrige unge på bostedet Stranden på Amager indskrevet på
et §107-tilbud. Hun kom fra en
indlæggelse på Ballerup Psykiatrisk Afdeling, hvor hun var blevet diagnosticeret med bipolar
sindslidelse. Gennem alle sine
ungdomsår kæmpede hun med
sig selv.
”Jeg var ensom og hungrede efter
fællesskab. Min mor kunne ikke
være mor for mig. Hun havde
ikke overskud til at være nærværende og skabe en relation til mig
– det som jeg hungrede så meget
efter,” siger Signe Abramsson og
fortsætter:
Det var nødvendigt for mig i
de første år, fordi jeg ikke på
det tidspunkt var stærk nok
til at stå selv. Jeg oplevede, at
Anette hele tiden udfordrede
min selvstændighed og gav
mig den plads, som jeg skulle
bruge til at blive herre i eget
liv, i takt med at jeg var i stand
til at gribe den.
Signe
”Min storebror der er 12 år ældre end mig gjorde, hvad
han kunne. Desværre begyndte han selv at få massive
problemer, og derfor var han ikke i stand til at hjælpe
mig. Som 13-årig fik jeg derfor igennem kommunen
tilknyttet en kontaktperson.
94
I dag er virkeligheden anderledes for Signe Abramsson. Gennem psykoedukation, samtaler med kontaktperson og egen terapi er hun blevet i stand til at tage
den svære samtale med sin mor om hendes opvækst og
hendes oplevelse af mors manglende nærvær. Det har
resulteret i, at hendes mor forstår Signe og har sagt
undskyld.
Forsoningen og anerkendelsen
fra hendes mors side har været et
væsentligt skridt i Signe Abramssons arbejde med at komme overens med sin fortid. I dag snakker
hun dagligt med sin mor, og Signe har lyst til at høre på hende.
Fra fællesskab til egen
bolig
Stranden er det første og eneste
botilbud, som Signe Abramsson
har oplevet. Da hun i sin tid blev
præsenteret for bostedet med
Øresund på den anden side af
vejen, var hun ikke i tvivl om, at
det var et tilbud, der matchede
hendes behov. Her kunne hun
få et forløb med bløde, løbende
overgange.
”Da jeg startede, var jeg angst for at være alene, og
derfor var det ideelt for mig, at jeg kunne starte med at
bo i hus med andre ligesindede. Gennem min udvikling
har jeg lært at være alene, og i dag trives jeg i mit eget
selskab i rækkehus og med støtte til rådighed,” siger
22-årige Signe Abramsson.

Paperturn



Powered by


Full screen Click to read
Paperturn flip book
Search
Overview
Download as PDF
Print
Shopping cart
Full screen
Exit full screen