Tandslet Tidende nr 73 web - Flipbook - Page 1
Smart training
SMART training er træning af hjernen via fysiske
øvelser. Øvelserne udfordrer og stimulerer udøverens
motoriske, sensoriske (synet) og logiske formåen
ved at bringe disse i spil samtidigt i udførelsen af
øvelserne. Formålet med SMART training er at
udvide hjernens kapacitet, gøre den hurtigere og
mere fleksibel. Det er vigtigt, at vi gennem hele livet
træner, udvikler og vedligeholder vores hjerne og
dens funktioner.
Vores liv er ofte bygget op omkring rutiner. Det
skaber en masse positive og genkendelige mønstre,
som øger vores sikkerhed, tryghed og effektivitet. På
den anden side kan det også medføre en stagnation
i hjernens udvikling, som kan blive problematisk i
perioder med forandring og/eller tilpasning til nyt.
Jeg har gennem DGI taget uddannelsen primo 2020,
og vil nu gerne starte op med et hold i TUI-regi.
Er du kvinde eller mand i alderen 60+ og lyst til at
stimulere din hjerne via fysisk let udfoldelse med
brug af div. små redskaber som f.eks. redondobolde,
eduer og lign., så meld dig til at deltage på dette
hold. Det er ikke svært, men ret sjovt.
Holdet er på max 16 deltagere, så det er først til
mølle. Der vil være holdtræning 12 gange, som vi
planlægger sammen.
(Hjernen modnes ikke passivt – den udvikles, når
den udfordres og stimuleres)
Træning: Onsdag 19:30-20:30 (opstart uge 41 – juleferie uge 52+53)
Instruktør: Karin Bonde
Pris: 500,-
Går du på et af følgende hold: Pilates/Yoga,
Mave/Balle/Lår og/eller Fitness Mixhold og ønsker at deltage på flere hold, kan du for en ekstra
betaling på kun 200 kr. tilmelde dig et hold mere
for en hel sæson.
Først tilmelder du dig et af følgende hold og
herefter skal du tilmelde dig Ekstra holdtræning
voksne pr. ekstra hold du deltager på.
Når man er medlem af TUI,
må man benytte
motionslokalet gratis!
HJÆLPEINSTRUKTØR SØGES TIL
SPRINGMIX
Vi søger i den kommende sæson hjælpeinstruktører
på vores springhold for aktive unger mellem 7-10 år.
Træningen foregår i Multisalen i Sydals hallen om
onsdagen mellem 16.45 – 18.00.
Du må gerne have været på efterskole og taget instruktøruddannelsen samt modtagerkursus. Dette er
dog ikke et krav, da du kan tilmeldes kurser igennem
foreningen.
Du vil blive en del af et team med en af vores dygtige instruktør, hvor I vil stå sammen for træningen.
Du vil blive hørt og få lov at udvikle dig igennem
sæsonen.
Side 10