Tandslet Tidende nr 73 web - Flipbook - Page 1
Grundlovsdag på
Tandslet Friskole
D. 5. juni blev der afholdt grundlovsdag på
Tandslet Friskole. Det var en spændende dag
med masser af læring om grundloven. Dagen
startede ud med fællessang i skolegården,
og derefter blev der holdt en række taler af
elever fra både Asgård, Midgård og Udgård.
Derefter stod den på en masse forskellige
aktiviteter på skolens store fodboldbane med
musik, lege og højt humør. Her kan du læse
en grundlovstale fra en elev i 8. klasse:
Kære alle lærere, alle elever og andet godtfolk der i
dag er mødt op, her på Tandslet Friskole.
“I Danmark er jeg født der har jeg hjemme”, sådan skrev H.C Andersen for 170 år siden. Sangen
blev skrevet under en urolig tid i dansk politik – da
grundloven lige var blevet skrevet under af den daværende danske konge - Kong Frederik den. 7.
“Hvor reder sommeren vel blomstersengen mer´ rigt
end herned til den åbne strand?” Det minder mig om
den svære situation vi alle lige nu står i.
Danmarks fællesskab er på sit højeste om sommeren.
Men grundet COVID-19, der lige nu hærger det danske land, er intet som det plejer.
Heller ikke Danmarks fællesskab. Vi kan ikke bare
tage til stranden og nyde solen der skinner over det
danske hav. Men selvom intet er som det plejer, står
samfundet sammen med vore stærke værdier – hver
for sig samarbejder vi og har respekt for hinanden.
I Den oprindelige grundlov fra 1849 var en stor del
af den danske befolkning udelukket fra folkestyret,
nemlig de såkaldte fem F’er: ”Fruentimmere, Folkehold, Fattige, Fallenter og Fjollede”. For første gang
fik Fruentimmere og Folkehold nu lov til at udleve
deres demokratiske rettigheder på samme vilkår som
andre danske borgere.
sabeth Grundtvig i 1887, og sådan er det blevet.
Elisabeth Grundtvig og andre stærke kvinder er tydelige eksempler på, hvorfor kvinder har været uundværlige for det danske samfund. Det har de været
siden stemmeretten og valgbarheden for 105 år siden
åbnede døren for dem - da en grundlovsændring i
1915 blev sat i værk.
“Black Lives Matter” fylder som aldrig før i medierne. Takket være ytringsfriheden, som vi danskere
har glæde af at have, kan vi frit deltage og ytre os
omkring vores holdning til George Floyd-sagen,
der omhandler den sorte mand, der blev dræbt af en
politimand i Minneapolis.
Meget er forandret siden den dag for 170 år siden da
den danske konge, kong Frederik den 7. underskrev
Danmarks Grundlov; men det liv, der leves i dagens
Danmark, er resultatet af 170 års folkestyre.
Vi er allesammen børn af de mænd og kvinder, der
gennem årene har arbejdet med Grundloven og bygget videre på den. Det er den arv, som er fast fundament for vores samfund: Danmarks Riges Grundlov.
Tak for ordet og god grundlovsdag til jer alle!
Stella Weihe
“Lige Ret for Mand og Kvinde.” Sådan sagde EliSide 17