Politik for integration af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 1
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
POLITIK FOR INTEGRATION AF BÆREDYGTIGHEDSRISICI I INVESTERINGSBESLUTNINGER
Politik for integration af
bæredygtighedsrisici i
investeringsbeslutninger
Bæredygtighedsrisici er miljømæssige, sociale
eller ledelsesmæssige (ESG) begivenheder eller
omstændigheder, der, hvis de opstår, kan have
faktisk eller potentiel væsentlig negativ
indvirkning på værdien af investeringerne.
Politikken tjener til at identificere de områder,
hvor de i bilaget beskrevne risici kan opstå, samt
hvordan disse risici søges imødegået i investeringsprocessen og i den løbende overvågning.
På overordnet sektorniveau har Industriens Pension truffet beslutning om, at der ikke investeres
i termisk kulminedrift samt selskaber involveret i
olieproduktion, hvor mere end 5 % af omsætningen stammer fra tjæresand, idet disse aktiviteter, vurderes at være forbundet med særligt væsentlige bæredygtighedsrisici.
Håndtering af bæredygtighedsrisici
ESG risici afdækkes bl.a. gennem den dialog og
screening, som porteføljeforvalterne eller vores
eksterne ESG-partner EOS at Federated Hermes
har i forhold til selskaberne.
I den forbindelse anvendes data fra forskellige
udbydere, fx Bloomberg og MSCI for at vurdere
Industriens Pensions investeringer i forhold til
gængse benchmark og bæredygtighedsindeks,
som indtil videre dækker det børsnoterede investeringsunivers. På det unoterede område sik-
res det, at forvalterne har processer til at analysere og overvåge bæredygtighedsrisici, idet
data her er mangelfuldt.
Miljømæssige risici i form af fysiske klimarisici og
transitionsrisici i relation til klima vurderes til at
være de væsentligste bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutningen på såvel noterede som
unoterede aktiver, hvorfor de har særlig bevågenhed.
Fysiske klimarisici kan være direkte skader på
vores aktiver som følge af klimaforandringer. Det
kan også være tab som følge af afledte effekter
af klimaforandringer fx lavere økonomisk aktivitet i de berørte områder, stigende forsikringsomkostninger og politisk ustabilitet.
Transitionsrisici afhænger af omstillingsbehovet
for de forskellige forretningsmodeller, som ligger til grund for vores investeringer. Store dele
af virksomhedernes produktionsapparat kan eksempelvis have en begrænset værdi, hvis det
ikke kan omstilles til en bæredygtig økonomi.
Det er dog kun en risiko i det omfang, det ikke
allerede er afspejlet i prissætningen af selskaberne.
Tilgang på aktivklasserne
Intern forvaltning af noterede aktier
Med hensyn til klimarisiko vurderes der løbende
på såvel fysiske som transitionsbetingede risici
på baggrund af MSCI-data. Data anvendes af de
interne porteføljeforvaltere til at vurdere de absolutte selskabsspecifikke risici samt de samlede risici for porteføljerne relativt til brede aktiemarkedsindeks. Herved skabes der et overblik
over den samlede klimatiske bæredygtighedsprofil i aktieporteføljen og muligheden for på systematisk vis at identificere enkeltselskaber,
hvor der er behov for opfølgning. Der sker en
kvartalsvis dokumentation af, at de interne forvaltere har gennemgået data, samt at deres porteføljer ikke indebærer en samlet fysisk eller
transitionsbetinget risiko, som overstiger risikoen i de til porteføljerne anvendte benchmark.
Hvis en portefølje har en klimarisiko, som overstiger benchmark, skal risikoen bringes under
benchmarkniveau indenfor tre måneder.
Ved alle investeringer i de interne mandater indgår selskabets bæredygtighedsprofil og dermed
også eksponeringen til bæredygtighedsrisici
som en integreret del af investeringsbeslutningen. Datagrundlaget, som anvendes, kommer
fra Bloomberg på såvel enkeltaktie som porteføljeniveau. Ved de månedlige møder i aktieafdelingen skal der ske en vurdering af de interne
mandaters bæredygtighedsrisiko på baggrund
af Bloombergs ESG-score, herunder om den
kurs, selskaberne handles til, afspejler den givne
bæredygtighedsrisiko.
Desuden screenes der gennem en ekstern partner for kontroversielle selskaber, som, hvis de
optræder i porteføljerne, skal have særlig bevågenhed.
Screeningen omfatter selskaber der ikke
efterlever de 10 principper i FN’s Global
Compact, Ottawa-konventionen om landminer,
Oslo-konventionen om klyngeammunition, konventionen om biologiske våben, konventionen
om kemiske våben, involvering i atomvåben og
overtrædelser af handels- og våbenembargoer.
Ekstern forvaltning af noterede aktier og
virksomhedsobligationer samt øvrig kredit
Noterede aktier og virksomhedsobligationer (IG
og HY) samt øvrig kredit deler risikoprofil i forhold til bæredygtighed, idet aktierne naturligvis
står først over for en faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdierne.
Ved udvælgelsen af eksterne forvaltere indgår
deres håndtering af bæredygtighedsrisici i udvælgelseskriterierne, og opfølgningen på mandaterne skal indeholde den samme anvendelse
af Bloomberg og MSCI-data i dialogen med de
eksterne forvaltere som ved intern forvaltning.
På øvrig kredit, som indeholder unoterede lån,
er data ikke tilgængelig, så dialogen skal afdække, om bæredygtighedsrisici vurderes på
linje med øvrige risici i forhold til det kollateral,
som ligger til sikkerhed for lånene.
Dialogerne skal fremgå af referaterne fra forvaltermøderne, og resultaterne heraf skal vurderes
ved de månedlige møder i afdelingerne for aktier eller fixed income. Det er endvidere en forudsætning for valg af en forvalter, at denne har
en proces for vurdering af bæredygtighedsrisici
i investeringsbeslutningerne. Processen, som
kan være outsourcet, skal være data drevet på
samme niveau som vores interne forvaltning og
afdække de samme i bilaget beskrevne risici.
1