Politik for integration af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 2
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
Emerging markets obligationer
Investering i obligationer udstedt af stater og
virksomheder i ’emerging markets' foretages
både via eksterne forvaltere og internt. Denne
type obligationer har typisk en højere risiko end
tilsvarende obligationer fra udstedere i mere udviklede lande. En væsentlig del af den forhøjede
risiko kan føres tilbage til sociale og ledelsesmæssige risikofaktorer, som eksempelvis korruption, menneskerettigheder og politiske konflikter. Desuden vil en del af landenes økonomier være særligt udsatte ved klimaforandringer
pga. deres geografiske placering. Emerging
markets lande er generelt dårligere rustet til at
håndtere fysiske risici end mere udviklede
lande.
Ved investering i gæld fra udstedere i emerging
markets-lande foretages en samlet vurdering af
risikoniveauet. Der anvendes et benchmark,
som ikke indeholder lande, der vurderes særligt
problematiske i forhold til bæredygtighedsrisici,
og der investeres ikke i lande, som er omfattet
af sanktioner vedtaget af FN eller EU og tiltrådt
af Danmark.
Endvidere benyttes der data fra en ekstern samarbejdspartner, Sustainalytics, til at afgøre om
statsobligationer fra bestemte lande skal ekskluderes på baggrund af lav ESG-performance med
hensyn til respekt for menneskerettigheder, klimahensyn, effektiv og stabil regeringsførelse
mv. Her anvendes Sustainalytics ’Country Risk
Rating’, der er en rating af landes ESG-forhold,
hvor lande med en score under 25 på en skala
fra 1-100 ekskluderes, hvilket dokumenteres på
kvartalsvis basis.
Guldrandede obligationer
Guldrandede obligationer forvaltes alene internt
og omfatter obligationer udstedt af stater med
POLITIK FOR INTEGRATION AF BÆREDYGTIGHEDSRISICI I INVESTERINGSBESLUTNINGER
høj kreditværdighed, realkreditobligationer og
covered bonds. Der vurderes ikke for indeværende at være væsentlige bæredygtighedsrisici
forbundet med investering i guldrandede obligationer. Det er primært obligationer udstedt af
nordeuropæiske stater eller realkredit med en
meget høj kreditkvalitet, hvor der skal ske en betydelig forringelse i værdien af de underliggende aktiver eller staternes finanser for at ændre på dette.
Infrastruktur-, ejendoms- og private equity(buyout og venture) fonde
Ved investeringer via eksterne infrastruktur-.
ejendoms- samt buyout- og ventureforvaltere foretages investeringerne typisk først, efter at investeringstilsagnet er afgivet. Som tilfældet er
med tilsagn til eksterne forvaltere af noterede
aktier, er en vurdering af forvalternes håndtering
af bæredygtighedsrisici ved udvælgelsen af de
underliggende selskaber derfor en central del af
due diligence ved investeringerne. Ved ventureinvesteringer er bæredygtighedsrisici typisk meget små, men for infrastruktur-, ejendoms- og
buyoutfonde, er det en forudsætning for investering, at forvalteren har en proces for vurdering af bæredygtighedsrisici i enhver investering. Processen skal afdække og dokumentere
de, jf. bilaget, potentielle ESG-risici, som en given investering giver anledning til.
De konkrete bæredygtighedsrisici, som fonden
efterfølgende vil være eksponeret til, skal så
indgå i den løbende vurdering af fonden, og rapportering herom skal fremgå af referaterne fra
forvaltermøderne.
På porteføljeniveau skal bæredygtighedsrisikoen på private equity approksimeres med udgangspunkt i investeringernes geografiske og
sektormæssige fordeling ved at sammenligne
med bæredygtighedsrisici ved tilsvarende noterede investeringer. Ved en årlig sammenligning
kan en bæredygtighedsprofil for private equityporteføljen, som er ringere end det samlede
benchmark for Industriens Pensions noterede
aktier, ikke accepteres.
bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutninger
af 16. marts 2022.
Core infrastruktur og ejendomme (direkte investeringer)
I direkte infrastruktur- og ejendomsinvesteringer
er der typisk en høj grad af geografisk og sektormæssig koncentration, hvor bæredygtighedsrisici adresseres eksplicit. Dette gælder
særligt den fysiske klimarisiko i form af fx ødelæggende vandstandsstigninger, vejrlig og temperaturstigninger. Endvidere vil energiforbrug
og materialeanvendelse give anledning til risici
ved de direkte investeringer.
Ved enhver direkte investering skal der inden
opstart foretages en bæredygtighedsrisikoanalyse, som adresserer alle i forhold til bilaget relevante risici. De afkastmæssige konsekvenser
af, at relevante risici opstår, skal fremgå af investeringsindstillingen.
Vurdering og opfølgningen på bæredygtighedsrisici ved direkte infrastruktur- og ejendomsinvesteringer skal opdateres på årlig basis som del
af en løbende dokumentation af, at risici ikke
overstiger det initialt estimerede.
Direkte investeringer i ejendomme er endvidere
betinget af, at byggeri opført fra 2020 kan opnå
en guldstandard i DGNB’s bæredygtighedscertificering.
---oo0oo--Vedtaget på bestyrelsens møde den 7. marts
2023 som erstatning for politik for integration af
2